En tæve i løbetid giver ofte ejeren nogle udfordringer, især hvis det er dens første løbetid. Både dyret og ejeren bør, før eller siden, lære at håndtere seksuel modenhed. Denne artikel fortæller hvor længe, en hunds menstruation - teknisk kaldet oestrus, brunst eller løbetid - varer, -hvordan tævers adfærd (såvel som eventuelle hanhundes i nærheden) ændrer sig, afhængigt af cyklusfasen, og hvad du skal gøre, når din hund "får menstruation".
Første løbetid hos tæver
De fleste tæver kommer i løbetid første gang i 6-12 levemåned. Nogle tæver bruger dog lidt længere og kommer først i løbetid, når de er to år. Hvornår en tæve bliver kønsmoden afhænger af dens størrelse, fysiske udvikling og generelle tilstand. Store og underernærede tæver, eller tæver, der har været syge, har en tendens til at komme i løbetid senere end mindre og raske hunde. Den voksne kropsvægt er afgørende for seksuel modenhed. En ikke-steriliseret tæve kommer i løbetid hele livet. Manglende løbetid kan være tegn på sygdom, også hos ældre dyr.
TIP!
Hunde har ingen overgangsalder. Hundes perioder bliver mindre hyppige, og symptomerne bliver også mindre udtalte. Men tæver kan stadig blive gravide hele livet.
Hvad er usynlig eller kort løbetid?
En tæves første løbetid er ofte lidt atypisk, da dyret netop er blevet kønsmodent: Midt i puberteten, er kroppen endnu ikke færdigudviklet, hvilket kan føre til en en meget stille løbetid - også kaldet hvid løbetid. Her medfører de typiske, hormonelle processer ikke nogen ydre tegn, som blødninger eller hævelser. Derfor kan tæven komme i "stille" løbetid - og blive drægtig. I andre tilfælde, opstår der først kliniske tegn på løbetid, som stopper pludseligt kort tid efter, for så at dukke op igen nogle dage senere. Dyrlæger kalder denne cyklusforstyrrelse for stille eller kort løbetid.Hverken stille eller kort løbetid er patologisk.
Godt at vide!
Primitive hunde - som Basenji, Dingo eller Thai Ridgeback - samt nordiske hunderacer kommer typisk kun i løbetid én gang om året.
En hund, der ikke kommer i løbetid: årsager
Hvis din tæve ikke kommer i løbetid eller kommer i løbetid efter første fødselsdag, skyldes det ikke nødvendigvis sygdom. Nogle dyr bruger bare lidt længere tid, især hvis de er større, - kommer fra en dårlig bestand eller var syge, da de var unge. Nogle dyr har en helt normal cyklus, bare uden de typiske symptomer (se stille løbetid). Du bør stadig konsultere en dyrlæge, bare som en sikkerhedsforanstaltning, for at udelukke et helbredsproblem. Der er mange mulige grunde til, at en tæve ikke kommer i løbetid. De mest almindelige omfatter:
- Ovariedysfunktion
- Hypothyroidisme eller lavt stofskifte
- Adrenogenitalt syndrom eller medfødt binyrebark hyperplasi
- Medfødt kromosomal forstyrrelse
TIP!
Hvis din tæves løbetid enten varer længe eller er meget kort, bør du opsøge en dyrlæge. Det er tilfældet, hvis det blodige udflåd eller paratheden til at parre sig varer mere end tre uger, eller hvis proestrus- og løbetidsfasen samlet varer under ti dage.
Hvor længe er en tæve i løbetid?
Varigheden og rækkefølgen af løbetiden er meget individuel og varierer med hunden. Uanset tiden, omfatter en tæves cyklus dog fire faser:
Pro-østrus: 3-17 dage
Pro-østrus, tævens vagina hæver, og der opstår blødninger. Tæverne begynde at dufte godt for hanhundene, men er endnu ikke klar til at parre sig. Mange begynder at markere med korte mellemrum, langs deres vandrerute – ligesom hannerne. Dermed informerer de potentielle parringspartnere om deres parathed til at parre sig.
Østrus: 3 - 21 dage
Vulvas hævelse aftager, og udflådet bliver vandet eller slimet, i stedet for blodigt og gulligt. Under begyndelsen af løbetiden, normalt på anden, tredje eller fjerde dag, er der flere muligheder. Den frugtbare periode kaldes stående løbetid: i den fase er tæven klar til at parre sig.
Efter ægløsning (metoestrus): 9 - 12 uger
Skeden er fuldstændig hævet, udflådet forsvinder. Tæverne lugter stadig tiltalende for uerfarne hanner, selvom deres interesse fortsat falder. Hunnen er normalt ikke længere klar til at parre sig. Da progesteronniveauet forbliver forhøjet i omkring 59 til 62 dage efter ægløsningen, uanset om tæven er drægtig eller ej, oplever mange hunde graviditet efter løbetiden.
Hvilende fase (anaestrus): flere uger eller måneder
Den hvilende fase er meget individuel og kan vare i forskellige perioder. Tæven viser ingen tegn på løbetid. Den hvilende fase slutter med starten på pro-østrus.
Tæver i løbetid: adfærd og tips
Selvom en hunds seksuelle cyklus kan beskrives præcist, er den forskellig for hvert enkelt dyr. Overgangene mellem de enkelte faser kan være glidende og svære at genkende. Det kan betyde, at du ikke ved hvornår, din tæve er klar til at parre sig. Nogle tæver viser små eller ingen adfærdsændringer, mens andre reagerer markant. Nogle tæver oplever deres løbetid meget intenst og lider også af falsk graviditet hver gang. Nogle glemmer deres træning og er svære eller umulige at kalde tilbage. Nogle er mere kærlige og vil kæle eller putte mere end normalt og kan virke sløve, melankolske eller dovne. Andre bliver ekstremt begejstrede og kan slet ikke falde til ro. Du bliver nødt til at observere din hund nøje for at få øje på symptomer, der knap kan ses.
TIP!
Du bør ikke stole på de klare fordelinger af de frugtbare dage - for biologi har en meget elastisk natur.
Østrus: Brunst eller løbetid
I den afgørende løbetidfase, bliver tæven interesseret i sine beundrere. Så står hun ofte stille og fører halen til siden. De fleste tæver forsøger aktivt at få kontakt med hanner i denne periode – selv de mest lydige hunde kan ignorere deres ejer og løbe væk for at sikre artens reproduktion.
TIP!
Brug nogle rolige ruter eller gå ture på de tidspunkter af dagen, hvor der er færre andre hunde ude. Her er snoren afgørende - ikke kun for at undgå uønsket graviditet, men også for at beskytte tæven mod eventuelle ulykker.Når den er i løbetid, er sanserne mindre følsomme, og tæven kan fx løbe ud foran en bil, i jagten på en beundrer.
Metoestrus: Tidspunktet for falsk graviditet
I løbet af de 2-3 måneders metostrus, mister tæver normalt enhver interesse for at parre sig og fokuserer på sin - rigtige eller imaginære - graviditet. Da progesteronniveauet forbliver ekstra højt, i ca. to måneder efter ægløsningen, kan tæver opleve pseudo-graviditet. Afhængig af hormonernes interaktion, kan tæven gennemgå en mere eller mindre udtalt falsk graviditet. Nogle dyr producerer meget mælk, så deres patter svulmer op; andre bliver endnu mere kærlige end normalt; nogle får større appetit; og andre begynder at 'bygge rede'. Mange bærer krammedyr rundt og slikker dem. Nogle tæver rammes så hårdt, at de virker traumatiserede, når kuldet ikke dukker op.
TIP!
Hvis din tæve virker syg i den periode, hvor den falske graviditet forårsager en del smerter, skal du kontakte en dyrlæge eller dyreklinik.
Hvilende fase: Tæven vender tilbage til sit gamle jeg
I anaestrusfasen vender tæven "tilbage til sit gamle jeg" og udviser ikke længere nogen unormal adfærd. Hunden reagerer atter normalt på miljøet: muntre hunde vil gerne lege igen, generte hunde blive atter reserverede, og spændte hunde bliver atter vilde i det.
Mulige symptomer på brunst:
- hyppigere markering
- følger oftere efter lokale hanhunde
- hævet vagina
- gør eller snapper efter påtrængende hanner
- manglende vilje til at komme tilbage, når du kalder
- stor tilknytning og kælenhed
- sløvhed eller rastløshed
- blødninger
- slikker oftere kønsorganer
- gulligt, vandigt eller slimet udflåd
- halen føres til siden
Hanhundes adfærd, når de er i nærheden af tæver, som er i løbetid
Når nabolagets tæver er i løbetid, udviser ukastrerede hanhunde følgende adfærd:
- rastløshed
- gøen, klynken, hylen
- manglende appetit
- trækker i snoren
- Helt eller delvist manglende vilje til at komme tilbage, når du kalder på den
Løbetidsbukser til tæver i brunst
Foruden alle de mentale og organisatoriske udfordringer, som ejere af ubehandlede tæver møder, er der også nogle pragmatiske aspekter: hvordan håndterer man tævens blødninger, især hvis man har dyre, lækre møbler eller en altid velplejet bil? Selvom de fleste dyr vasker sig selv ofte og omfattende, kan du beskytte både møbler og bil med tæpper og given tæven særlige bukser på, især hvis den bløder kraftigt eller måske forsømmer sin hygiejne. Løbetidsbukser forhindrer diverse udflåd i at havne på tæpper, sofaer eller i hundekurven. Ideelt set, bør du vænne din tæve til bukserne i god tid - ellers kan den ret hurtigt krænge det uvelkomne "undertøj" af.
Bemærk!
Løbetidsbukser beskytter hverken mod parring eller graviditet!
Graviditetstest til hunde?
Trods alle forholdsregler, sker der nogle gange uheld. Hvis din hund er løbet væk, og du vil undgå uønsket afkom, bør du handle hurtigt. Desværre findes der ikke nogen graviditetstest til hunde, som du kan bruge derhjemme. Dyrlæge kan foretage en vaginal podning, som afgør hvilken fase af cyklussen, din tæve er i, og om graviditeten virker sandsynlig. For en sikkerheds skyld, kan du også få lavet en ultralydsundersøgelse efter tre uger.
Uønsket graviditet hos hunde
Hvis din tæve utilsigtet er blevet gravid, er der et par måder at afslutte graviditeten på:
- Sterilisation
- Det er muligt op til graviditetens 40. dag, men bør foretages tidligst muligt af etiske årsager. Operationen fjerner også fostrene. Efter graviditetens 40. dag, opstår der ofte komplikationer,
- fordi livmoderens væv er ekstra kraftig forsynet med blod, og der kan opstå blødninger fra æggestokkene.
- Behandling med østrogener
- Muligt op til tre dage efter den uønskede parring. Her hedder risikoen livstruende livmoderbetændelse (pyometra) og hormon-induceret knoglemarvsskade.
- Abortinjektion med prostaglandiner
- En injektion, som sker den 30-35. dag af graviditeten medfører en afstødning af fosteret.
- Brug af gestagenhæmmere
- Når det gives mellem dag 25-45, er det sandsynligvis den sikreste abortmetode til hunde. Gestagenhæmmere blokerer kroppens egne nervereceptorer, der fastholder graviditeten. Det stopper graviditeten på 1-8 dage.
Anti-brunst tabletter til hunde?
Moderne medicin kan også klare sagen: Hormonundertrykkelse af brunst eller løbetid kan også bruges til hunde - dog ikke med tabletter, men indsprøjtninger. Mange dyrlæger fraråder det dog, fordi det - som med al anden hormonmanipulation - kan føre til nedsunken livmoderen (pyometra) og brystkræft. Det kan også fremme diabetes. Hvis hormonindsprøjtninger mod brunst bare ikke kan undgås - for eksempel fordi man også har en ukastreret hanhund derhjemme - må det kun gives i hvilefasen og aldrig under selve løbetiden, da det kan skade livmoderens slimhinde. De bør heller ikke bruges som langsigtet løsning.
TIP!
Over tid, bliver intervallet mellem brunstens cyklusser og varighed regelmæssigt. Notér, hvornår din tæve kommer i løbetid, samt første blødning, stående brunst og slutningen på løbetiden. Det gør det nemmere for dig at planlægge ferier eller besøg hos kæledyrsejere, som har en ukastreret hanhund.
Konklusion
En tæve kommer typisk i løbetid to gange om året og gennemgår visse adfærdsændringer (som kan være alvorlige) i den periode. Mange dyreejere oplever løbetiden eller 'brunsten' som en stressende fase, der giver udfordringer på enhver gåtur og grimme hundetæpper i både huset og bilen. Hvis de ledsagende symptomer (som en traumatiserende graviditet eller ekstra alvorlige, psykosomatiske reaktioner hos tæven) er begrænsede, bør man helt undgå definitive indgreb, som kastration eller hormonindsprøjtninger. Med den nødvendige viden og nogle praktiske tips, kommer I godt gennem din hunds menstruation. Det er jo en naturlig proces.