Fordøjelsesforstyrrelser er ikke ualmindelige hos dyr, fordi deres mave-tarmkanal kan være følsom af flere forskellige årsager. Hvis din kat eller killing har diarré, kan det bare være en simpel mavepine, der går over af sig selv. Omvendt, kan det også være tegn på en alvorlig sygdom. Derfor bør du holde godt øje med din kat, hvis du bemærker, at den lider af diarré. Vores vejledning fortæller, hvad der kan forårsage diarré hos katte, hvornår du bør se en dyrlæge, og hvilke forebyggende foranstaltninger, du kan tage.
Grundlæggende er der mange forskellige ting, der udløser problemer i kattes mave-tarmkanal. Udover fysiske sygdomme, kan psykiske problemer, som stress, også give din kat diarré.
Mulige, konkrete årsager omfatter:
- Fordærvet mad
- Fødevarer, der indeholder mælk, sukker eller stivelse (som kager, slik, brød)
- At spise mus eller andre dyr
- Foderallergi
- For hurtig ændring af foderet
- Slugte fremmedlegemer
- Orme og andre parasitter
- Giardia (organismer, der angriber den øvre tyndtarm eller tyktarmen)
- Vira og bakterier
- Forgiftning fra rengøringsmidler, gift eller giftige planter
- Forskellige sygdomme i maven eller tarmene (som pancreatitis, tyndtarmsinfektion)
- Hyperthyroidisme
- Stress og andre psykologiske faktorer
- Bivirkninger fra medicin, som antibiotika
Hvis din kat har diarré, skyldes det ikke nødvendigvis en alvorlig sygdom. I sidste ende, er det også en slags udrensning, som kroppen bruger, når den prøver at fjerne noget fremmed – ligesom opkastning.
Forsvinder diarréen af sig selv efter et par dage, behøver I ikke tage til dyrlægen. Det gælder især, hvis din firbenede ven virker frisk og rask og ikke opfører sig anderledes end normalt. Observer din kat og dens adfærd ekstra nøje i den periode. Dermed kan du vurdere præcist, hvordan din kat har det, og om diarréen går over af sig selv.
Godt at vide!
Hvis diarréen ledsages af et progressivt vægttab, bør du få det tjekket af en dyrlæge. Det kan være skadeligt eller endda livstruende for katten. Derudover kan vægttabet skyldes sygdom, hvor din kats diarré kun er et sekundært symptom.
Hvad er de typiske symptomer?
For det første, hvis din kats afføring ikke altid virker ens i konsistensen, er det fuldstændig harmløst. Af og til, er en blødere afføring helt normalt og bør ikke give anledning til bekymring. Det er kun diarré, når afføringen er ekstremt blød eller tynd. Hvis afføringens lugt ændres eller er særlig kraftig, eller hvis farven på den virker usund, bør du holde godt øje med din kat. Farven og konsistensen kan variere meget under diarréen, og giver ofte et fingerpeg om de mulige årsager. Derfor er det vigtigt at stille dig selv nogle spørgsmål så en dyrlæge senere kan stille en hurtigere diagnose.
Spørgsmålene er vigtige og peger på mulige årsager
- Hvilken farve har kattens afføring: lys, mørkebrun rødlig eller sort?
- Hvordan er afføringens konsistens: vandig, grødet eller slimet?
- Er der orm eller blod i afføringen?
- Har katten feber? (Hvis temperaturen kommer over 39,5°C, skal du straks tage til dyrlægen!)
Spørgsmål kan hjælpe dig med at finde årsagen senere!
For at finde ud af, om du skal søge læge mht. din kats diarré, bør du holde øje med flere, tilhørende symptomer. Det kan fx være:
- Adfærdsændringer
- Feber
- Træthed
- Problemer med at holde på afføring og urin længe nok
- Tab af appetit, så katten ikke længere spiser
- Katten drikker ikke længere
Hvornår er det tid til at gå til dyrlægen?
Hvis du lægger mærke til, at din kat lider af diarré og ser en af de før nævnte forandringer i afføringen, skal du være ekstra opmærksom på, om der opstår yderligere symptomer. Hvis vægttabet fortsætter, bør du tage til dyrlægen med din kat. Det skyldes, at vedvarende vægttab er skadeligt for katten og endda kan være livstruende, hvis du ikke gør noget. Hvis vægttabet ledsages af diarré, kan sidstnævnte være et symptom på en anden sygdom. Derfor bør du søge råd hos din dyrlæge, i tilfælde af vedvarende vægttab i forbindelse med diarréen.
En anden fare er dehydrering, som også kan opstå, hvis en kat lider af opkastning og diarré samtidigt. Det kan du se, ved at trække i en hudfold, med to fingre, og slippe den igen. Hvis hudfolden ikke straks glider tilbage, er der stor fare for dehydrering. Her er det også bydende nødvendigt, at du tager din kat med til dyrlægen.
Hvis din killing har diarré, skal den straks til dyrlægen. Det skyldes, at alvorligt væsketab - kombineret med diarré - er endnu mere alvorligt hos killinger end voksne katte. Det gælder også, hvis din firbenede veninde er gravid eller ældre, eller lider af en kronisk sygdom. Så er kroppen mere sårbar, hvorfor væsketab altid bør undgås.
Derfor bør du altid få klarlagt årsagen til kattens diarré. Potentiel dehydrering genkendes ofte på meget tynd, vandlignende afføring. Hvis din kat også virker apatisk, meget sløv eller viser anden unormal adfærd, bør du tage den til dyrlægen. Det bør du også gøre, hvis din kat nægter at spise eller drikke og har feber.
Din kat har diarré – hvad kan du gøre?
- Hvis din kat har akut diarré, bør du fjerne maden fra den i en kort periode. Den bør ikke vare mere end 10 timer, ellers kan katten udvikle fedtlever. Når du fjerner kattens mad midlertidigt, bidrager det til at normalisere ubalancen i fordøjelsessystemet. I den periode, bør du holde din firbenede ven inde for at sikre, at den ikke spiser noget.
- Giv din firbenede ven frisk vand og tjek, om den drikker nok. Det hjælper med at undgå dehydrering. Det kan være en god ide at komme elektrolytter i vandet for at kompensere for tabet af mineraler. Det er bedst at med dyrlæge om det.
- Hvis din kats diarré kun er akut og hurtigt forsvinder helt, kan du hjælpe med nogle tiltag derhjemme. Efter fastedagen, bør du give den en let kost for langsomt at vænne maven og tarmene til mad igen. Man anbefaler fx letfordøjelige fødevarer, som kogt, udbenet kylling med ris og gulerødder. For ikke at overbelaste mave og tarme, bør du starte med små mængder mad og så øge mængden langsomt.
- Det er altid en god ide at tage en afføringsprøve med, når du besøger dyrlægen. Så kan dyrlægen hurtigere udelukke visse årsager og foretage en analyse, der kan vise, om gift er grunden til din kats diarré. Dermed kan I hurtigere starte en passende behandling, som virker bedre.
- Hvis fødevareintolerance er årsagen til kattens diarré, kan en passende diæt løse problemet. Det er vigtigt, at du ved, hvilket foder din kat ikke tåler. Det kan en test hos dyrlægen eller en såkaldt udelukkelsesdiæt oplyse om. Dermed kan du vælge et passende, allergivenligt kattefoder, der er ikke indeholder de ingredienser.
- Hvis fordøjelsesbesværet skyldes en ormeinfektion, ordinerer dyrlægen en ormekur. Det kan så give katten diarré igen, på grund af ormenes styrke. Det bør typisk kun vare kort tid, fordi det bidrager til at slippe af med ormene hurtigst muligt.
Tip!
For at hjælpe med at fastslå årsagen til diarréen, bør du overveje, om der er sket noget unormalt. Det kan for eksempel være en brat ændring i foder, medicin eller en ændring i kattens adfærd.
Forebyg diarré hos din kat
Da der kan være mange ting, som kan udløse diarré hos katte, er det svært at forebygge sygdommen helt. Der er dog nogle regler, du kan følge for at hjælpe din kat med at undgå visse udløsere:
- Giv din kat en artsegnet kost
- Giv ikke katten menneskemad
- Opbevar giftige stoffer, som rengøringsmidler, på aflåste steder eller steder, din kat ikke kan nå.
- Undgå at have planter i din have, der er giftige for katte
- Hold altid fremmedlegemer, der kan sluges, af vejen.
- Anvend vaccinationer og ormekure
Konklusion
For at undgå yderligere helbredsproblemer, som stammer fra din kats diarré, og for at forstå, hvornår du skal besøge dyrlægen, er det afgørende, at du kender din kat godt og altid følger den nøje. Adfærdsændringer bør være dit advarselstegn – især hvis din firbenede ven er udekat. Dels fordi, at din kat ofte besørger udenfor, så du ikke ved om den har diarré. Til gengæld er faren for, at udekatten spiser noget uegnet meget større end ved indekatte. Under alle omstændigheder, bør du altid være ekstra opmærksom, hvis du bemærker, at din kat opfører sig usædvanligt. Så kan du reagere i tide, hvis der opstår en nødsituation og passe godt på din firbenede ven.

Rådgivningens forfatter
Jeg er journalist med speciale i erhvervslivet, men jeg skriver også meget om dyr. I næsten 20 år, har jeg haft et ekstra job som dyrepsykolog med egen praksis. Jeg har arbejdet som underviser på en skole for sundhedspersonale, hvor jeg har designet og superviseret kurset i Kattes dyrepsykologi. Da jeg brænder meget for videreuddannelse, holder jeg seminarer for kæledyrsejere og dyrevelfærdsorganisationer og har udgivet fire bøger om kattes adfærd. Jeg har fem miavende familiemedlemmer, der hjælper mig med min research og mine tekster.